Velkommen

Kommunalpolitik


Her kan du læse om mine tanker og ideer for Aalborg Kommune 



Michael Mansdotter

Mennesker, Muligheder, Miljø

Alt i kommunalpolitik handler om mennesker som fødes, lever, uddanner sig, arbejder, bliver gamle og dør. Til disse stadier i livet er knyttet en række offentlige opgaver som kræver et samspil  i øjenhøjde med borgerne.

For mig er det vigtigt, at vi alle har lige muligheder og at der er plads til at vi giver hver enkelts potentialer så meget spillerum som muligt. Jeg arbejder for en fremtid, hvor alles stemme bliver hørt.

Miljø handler om, hvordan vi fornuftigt bruger de ressourcer som kloden har stillet til rådighed. Det handler dog også om hvordan vi i fællesskab hjælper hinanden med at løse de forskellige opgaver på bæredygtige måder 

Billeder

Jeg er opvokset i et arbejderhjem. Min far var bager og min mor specialarbejder.

I halvfjerdserne lykkedes det dog begge at tage hhv. en pædagog og en socialrådgiveruddannelse. Min fars uddannelse førte ham ind i dansk teater, mens min mor arbejdede som socialrådgiver, med fokus på samfundets svageste, frem til sin død i 2004

Min Historie

Man kan godt kalde mig et barn af velfærdsstaten. Fra 1-6 klasse gik jeg i kommuneskole og deltog i rigtig mange af de fritidsaktiviteteter som blev stillet til rådighed af kommunen. Jeg var aktiv i alt fra spejder til idræt og gik til madlavning, frimærkesamling, ridning, skak og en hel masse andet. Da mine forældre blev skilt i halvfjerdserne skiftede jeg skole til Bernadotteskolen, hvor både mine kreative og politiske interesser blev vakt. 

Jeg tog studentereksamen fra Mulernes Legatskole i Odense. I 1984 blev jeg optaget på Skuespillerskolen v/ Aarhus Tetaer. Her graduerede jeg i 1987 og arbejdede i en række år som freelance skuespiller. i 1998 søgte og fik jeg stillingen som leder af Limfjordsteatret i Nykøbing Mors. I  2001 blev jeg leder af Jomfru Ane Teatret i Aalborg, og i 2010 chef for Odense Teater.

I 2014 blev jeg leder af Trekanten i Aalborg Øst, hvor jeg i dag både bor og arbejder.